scoppiare
verbo intransitivo
1. | [generalmente]
Conjugaison éclater
scoppiare a piangere/a ridere éclater en sanglots/de rire |
2. | [esplodere] Conjugaison exploser |
1. | [generalmente]
Conjugaison éclater
scoppiare a piangere/a ridere éclater en sanglots/de rire |
2. | [esplodere] Conjugaison exploser |
Reconnaissez-vous cette ville ?
Cochez la bonne réponse.