scoppiare
verbo intransitivo
1. | [generalmente]
Conjugaison éclater
scoppiare a piangere/a ridere éclater en sanglots/de rire |
2. | [esplodere] Conjugaison exploser |
1. | [generalmente]
Conjugaison éclater
scoppiare a piangere/a ridere éclater en sanglots/de rire |
2. | [esplodere] Conjugaison exploser |
On vous dit : Grazie. Votre réponse sera...