vorstehen
intransitives Verb (unreg)
1. | [herausragen] sporgere |
2. | [verantwortlich sein]
jm/etw vorstehen dirigere qn/qc |
1. | [herausragen] sporgere |
2. | [verantwortlich sein]
jm/etw vorstehen dirigere qn/qc |
Karin commande une forêt-noire et un verre de vin, à savoir :